Estisk selskab ledet fra Danmark: hvor beskattes det?

Mange danske iværksættere stifter eller køber et estisk anpartsselskab (OÜ), ofte som e-residenter, og leder det fra Danmark. Det kan lade sig gøre, men dansk selskabsskat ser ikke kun på, hvor et selskab er registreret: et selskab er hjemmehørende i Danmark, hvis det er registreret her eller har ledelsens sæde her. Danmarks CFC-regler kan også nå en dansk ejer — et selskab og, efter en særskilt regel, en fysisk person. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Estland og Danmark overlader et selskab, der er hjemmehørende i begge lande, til de to skattemyndigheder. Denne vejledning gennemgår reglerne med de officielle tekster, og hvad vi gør på den estiske side.

Vejledningen er generel information, ikke skatterådgivning. Hvordan dit selskab og du beskattes, afhænger af de konkrete forhold; spørg en dansk skatterådgiver, før du stifter eller køber selskabet. Vi læste selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 279 af 2025) og ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025) på retsinformation.dk og overenskomsten i dens estiske tekst i Riigi Teataja den 21. oktober 2026.

I Estland: et estisk selskab er estisk

Et selskab, der er stiftet efter estisk lov, er skattemæssigt hjemmehørende i Estland (den estiske indkomstskattelov, § 6). Overskuddet beskattes, når det udloddes, ikke mens det bliver i selskabet — vejledningen hvordan Estland beskatter selskabers overskud (på engelsk) forklarer reglen. Selskabet beholder sine estiske forpligtelser, uanset hvor ejerne bor: bogføring, en årsrapport til handelsregistret og, hvis adressen er i udlandet, en kontaktperson i Estland.

I Danmark: registrering eller ledelsens sæde

• Hjemmehørende her i landet. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af loven anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet (selskabsskatteloven, § 1, stk. 6).
• Undtagelsen efter overenskomst. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på et selskab, som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat (§ 1, stk. 6).

Et estisk OÜ er ikke registreret i Danmark; om ledelsens sæde er her, er et spørgsmål om de faktiske forhold — hvor de beslutninger, der styrer selskabet, reelt træffes. Din danske skatterådgiver besvarer det ud fra dine forhold.

I Danmark: CFC-reglerne

• For et selskab som ejer. Et dansk moderselskab medregner datterselskabets CFC-indkomst, når blandt andet datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst (selskabsskatteloven, § 32, stk. 1). Et selskab anses for moderselskab, hvis det selv eller sammen med tilknyttede personer har en direkte eller indirekte indflydelse på mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 pct. af overskuddet (§ 32, stk. 6).
• For en fysisk person som ejer. En person, der er fuldt skattepligtig til Danmark og kontrollerer et udenlandsk selskab, medregner selskabets CFC-indkomst, når blandt andet selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet efter selskabsskattesatsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst, og selskabets CFC-indkomst udgør mere end ½ af den skattepligtige indkomst (ligningsloven, § 16 H, stk. 1). Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne (§ 16 H, stk. 6).
• Fritagelsen i EU og EØS for fysiske personer. Den skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten (§ 16 H, stk. 2).

Et estisk selskab betaler først selskabsskat, når det udlodder overskud, så i et år, hvor det beholder overskuddet, kan den udenlandske skat ligge under disse grænser. Om reglerne rammer dig, afhænger af, hvad selskabet tjener, og af dets substans i Estland; din danske skatterådgiver besvarer det ud fra dine tal.

Hvad dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Estland og Danmark siger

• Hjemmehørende i begge lande. Er en anden person end en fysisk person hjemmehørende i begge stater, søger de kompetente myndigheder at løse spørgsmålet ved gensidig aftale og fastlægge, hvordan overenskomsten skal anvendes på personen; uden en sådan aftale anses personen i hver stat ikke for hjemmehørende i den anden stat ved anvendelsen af overenskomsten (overenskomst underskrevet i København den 4. maj 1993, artikel 4, stk. 3; RT II 1993, 34, 109).
• Fast driftssted. Et fast driftssted er et fast forretningssted, gennem hvilket en virksomheds forretning helt eller delvis udøves; det omfatter navnlig et sted, hvorfra ledelse udøves, en filial og et kontor (artikel 5, stk. 1 og 2). Den fortjeneste, der kan henføres til det, kan beskattes i den stat, hvor det ligger (artikel 7, stk. 1).
• Bestyrelseshonorarer. Honorarer, som en person hjemmehørende i Danmark modtager som medlem af ledelsen eller et lignende organ i et estisk selskab, kan beskattes i Estland (artikel 16) — se bestyrelseshonorar eller udbytte fra udlandet (på engelsk).
• Udbytte. Udbytte fra et estisk selskab til en person hjemmehørende i Danmark kan beskattes i Danmark; beskatter Estland det også ved kilden, begrænser overenskomsten skatten til 5 procent af bruttobeløbet for et selskab, der direkte ejer mindst 25 procent af kapitalen, og til 15 procent i alle andre tilfælde (artikel 10, stk. 1 og 2).

Overenskomsten afgør altså ikke selv et dobbelt hjemsted: et selskab med ledelsens sæde i Danmark kan få brug for en aftale mellem de to skattemyndigheder. Den multilaterale konvention om skatteaftalerelaterede foranstaltninger (MLI) kan ændre reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomster; hvordan den gælder for dit selskab, er et spørgsmål for din danske skatterådgiver — det tager vi ikke stilling til.

Hvad du skal beslutte, før du stifter eller køber selskabet

• Hvor ledelsens sæde reelt er. Hvor de beslutninger, der styrer selskabet, reelt træffes, er det forhold, den danske regel ser på.
• Hvad selskabet tjener, og hvad det har i Estland. CFC-testene ser på andelen af CFC-indkomst og den betalte skat; fritagelsen for fysiske personer spørger til reel etablering og reel aktivitet.
• Hvor arbejdet udføres. Et kontor eller et andet fast forretningssted i Danmark kan være et fast driftssted.

Hvad vi gør på den estiske side

• online stiftelse for en e-resident — €950 Prisen omfatter den registrerede adresse og kontaktpersontjenesten i et år., eller stiftelse med fuldmagt — €1,250;
• et færdigt selskab købt på afstand — €1,200 Prisen omfatter den registrerede adresse og kontaktpersontjenesten i et år.;
• bogføringen — fra €150 / måned og årsrapporten — fra €450;
• den registrerede adresse og kontaktpersonen efter de første 12 måneder — €350 / år.

Vores bogføring dækker det estiske selskabs estiske forpligtelser. Danske selvangivelser og dansk skatterådgivning er ikke inkluderet.

Ofte stillede spørgsmål

Vi leverer ikke ydelser til russiske statsborgere eller russiske selskaber.

Priser ekskl. moms. Al kommunikation foregår pr. e-mail.

Stift selskab Priser Vejledning på engelsk

Kilder: selskabsskatteloven, § 1, stk. 6, og § 32, stk. 1 og 6; ligningsloven, § 16 H, stk. 1, 2 og 6 (retsinformation.dk, læst den 21. oktober 2026); overenskomsten mellem Estland og Danmark af 4. maj 1993, artikel 4, 5, 7, 10 og 16; den estiske indkomstskattelov, § 6.